©  Foto:

Vilhelmsborg Kro

Vilhelmsborg Kro lidt udenfor Lemvig er en klassisk dansk kro, hvor der er lagt stor kærlighed i at tilberede maden, og der bliver kræset for dig som gæst. Kroen serverer klassisk, dansk kromad og enkelte thailandske retter.

I Vilhelmsborg Kros hyggelige krostue vil du møde en venlig og opmærksom betjening, hvor stemningen bliver løftet af de liflige dufte, der kommer fra køkkenet.

Her kan du tydeligt mærke respekten for det gode håndværk og de stolte traditioner, som den over 200 år gamle kro byder på. Alt er lavet fra bunden med de bedste råvarer, og du kan smage kærligheden i hver enkelt mundfuld.

Vilhelmborg Kro ligger i kort afstand fra både Lemvig, Holstebro og Struer, og er omgivet af den smukke natur i udkanten af Klosterheden plantage. Kroen er omtalt for første gang i 1816, og blev til en kongelig privilegeret kro i 1890.

Desværre blev kroen hærget af en brand i 1930, og de gamle bygninger stod ikke til at redde. De nuværende bygninger blev opført efter branden.

Her er de stolte af at føre de gamle danske krotraditioner videre. 

 

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Norwegian Bokmål