©  photo_by:

Musik i sommerlandet - Blokhus Torv 2026

Erhvervsforeningen Destination Blokhus inviterer til en sommer med masser af sprøde musikalske oplevelser på Danmarks måske smukkeste friluftsscene.

Glæd jer til en sommer med store hits, legendariske stemmer og masser af feststemning, når der igen afholdes sommerkoncerter på Blokhus Torv hver torsdag i ugerne 27 til 31

Koncerter 2026:

Sommerens mest festlige torsdage er tilbage på Blokhus Torv. Musik i Sommerlandet 2026 præsenterer et stjernespækket line-up, med alt fra 80'er-hits og rock til dansktop, sømandsmusik og en af Danmarks fedeste DJ.

Koncerterne afholdes torsdage i ugerne 27-31, hvor opvarmningen starter kl. 19:00, og hovednavnet går på scenen kl. 20.30 Der er fri entré, men ligesom tidligere år kan gæster købe et støttemærke til 50 kr., hvor hele beløbet går ubeskåret til at understøtte koncerterne.

Program for 2026

2. juli: FesterKester // Klubin & Dans’orkesteret

Årets koncerter åbnes med velkendte hits fra den danske musikskat, når Klubin & Dans’orkesteret indtager scenen på Blokhus Torv. I front står Jørgen Klubien, en af de markante stemmer fra dansk pop i 80’erne. Publikum kan blandt andet glæde sig til hits som “Regndans” og “Kom tilbage til mig”, hvor hele torvet uden tvivl vil synge med.

FesterKester sørger for den perfekte start på aftenen med festlige coverhits, der altid får stemningen i top.

9. juli: Back on Track // Keinstein

Keinstein er kendt for energiske fortolkninger af danske hits og et liveshow, der hurtigt får publikum med. Når klassikere som “Knaldrød gummibåd” og “Volvo B18” leveres i deres egen 90’er-inspirerede stil, plejer stemningen hurtigt at stige.
Har man endnu ikke oplevet Keinstein live, har man en oplevelse til gode. De er kendt for at få publikum med fra første nummer, og der er ingen tvivl om, at de igen vil få hele torvet til at synge og rocke med på gamle danske kendinge i ny forklædning.

Som support går Back on Track på scenen og sætter stemningen med en række velkendte coverhits. Bandet består af rutinerede musikere, der gennem årene har spillet på nogle af landets største scener.

16. juli: Djämes Braun KATO // Faustix

Der skrues ekstra op for musikken, når Djämes Braun og Faustix tænder festen i Blokhus. Sidste år afprøvede arrangørerne et setup, der i højere grad ramte et yngre publikum, og responsen var overvældende. Derfor er uge 29 igen i år dedikeret til dem, der elsker en ægte sommerfest med varme hits og kolde drinks.

Djämes Braun, som blandt andet er kendt for kæmpehittet “Kigger på fugle”, vil med sin energiske dancehallstil sætte gang i festen. Herefter tager Faustix over og løfter stemningen endnu et niveau, når han fyrer op under torvet med det ene hit efter det andet.

23. juli: Romhandleren // Kandis

Den 23. juli indtager Danmarks ukronede danseband, Kandis, scenen i Blokhus. Bandet har i årtier været blandt landets mest populære livebands og har samlet generationer foran scenen med deres mange hits. Når Kandis spiller, er der garanti for god stemning, fællessang og et fyldt torv.

Det populære festband Romhandleren er naturligvis også at finde på årets koncertprogram. Bandet har i mange år været et fast indslag ved sommerkoncerterne i Blokhus. Romhandleren formår altid at sætte gang i festlighederne med deres store repertoire af kendte covernumre, hvor publikum både danser og synger med. 

30. juli: MD Duo // Sømændene

Sømændene er igen klar til at sørge for en festlig afslutning på årets sommerkoncerter. Det populære band er garant for en folkefest med sømandsviser, fællessang og konfetti i rigelige mængder. Syng med på ”En træt gammel mand”, ”Solskin ombord” og ”Alle sømænd er glade for piger”. Når Sømændene går i land på torvet, får de altid hele pladsen til at gynge. De er en klar publikumsfavorit. 

Til at sætte gang i festen til sommerens sidste koncertaften, vil MD Duo bidrage med en solid omgang dansktop-musik, fremført med lune og et glimt i øjet. De to unge thyboer, der står bag bandet, har på rekordtid opnået kultstatus. Med charme og thybomål vil de unge knægte spille velkendte dansktop-hits, men også deres egne sange, såsom ”Gi' mig fri til middag”. Har man ikke tidligere oplevet MD Duo, har man en oplevelse til gode.

Tak til...

Arrangør Erhvervsforeningen Destination Blokhus takker det lokale erhvervsliv, Sparekassen Danmark Fonden Hvetbo, Feriepartner Oplevelsespulje, Sol og Strand, Norlys Vækstpulje, Blokhus Grundejerforening, Profox, Unibrew, Jammerbugt Kommune og det uundværlige frivilligkorps Team Blokhus, som igen i år står klar ved hanerne og rundt på koncertpladsen under alle koncerter.

Følg oss:

VisitNordvestkysten © 2026
Norwegian Bokmål