©  Foto:

JyllandsAkvariet

I JyllandsAkvariet i Thyborøn ved Vesterhavet kan du komme HELT TÆT på de mange finurlige og farverige fiskearter, der lever i Nordsøen og Limfjorden.

Oplevelser i JyllandsAkvariet

Her kan du se, røre, følge og være med til at fodre de fisk, der svømmer rundt og lever godt i akvariet i Thyborøn. Tør du tage en krabbe i hånden eller stryge en haj på ryggen?

På udvalgte dage kan du være med til at fodre både hajer, rokker og fladfisk.

Udforsk vores børne-ubåd og gå på ravjagt på vores indendørs sandstrand. Det rav, du finder, må du selvfølgelig beholde.

Vi har også tænkt på familiens firbenede medlem - Tag jeres hund med og lad hunden boltre sig på vores agilitybane!


Ture ud af huset

Natursafari: Tag med og oplev den skønne natur omkring Thyborøn, når vi drager på Natursafari i traktorbus. Traktorbussen kører os ud i Limfjorden, hvor vi sammen udforsker og kigger lidt nærmere på de fisk og smådyr, der kribler i vandkanten. Er vi heldige, spotter vi måske en sjov fugl eller fræk sæl undervejs på turen.

Sælsafari: Nyd naturen fra søsiden og kom helt tæt på de mange sæler, der hygger sig på sandøerne, når vi tager på sælsafari  i vores formidlingsbåde med glasruder. Læs mere om Sælsafari og book din billet her.

Ravsafari: Få et frisk sus fra Vesterhavet på vores Ravsafarier – hvor du får gode råd om hvor, hvordan og hvornår, du bedst finder rav her langs vestkysten. Læs mere om Ravsafari og book din billet her.

Østersafari: er en af de rigtig populære ture. I Limfjordens vande lever en af de mest udsøgte delikatasser, Limfjordsøsters. Vær med når vi i østersæsonen samler dem op og sammen tilbereder dem på grill og smager dem rå.
Læs mere om Østerssafari og book din tur her.

I akvariet har vi udvidet vores fødeklinik for hajer – kom og se hajæg og de små babyhajer, følg dem i akvarierne lige fra ”fødegang”, til ”dagplejen” til de svømmer videre ud i de store akvarier. Åbent hele året - aktiviteter HELE året rundt.

Er I en gruppe, familie, forening eller en større venneflok, der ønsker en helt uforglemmelig oplevelse

– så slå endelig på tråden. Vi er altid klar til at planlægge en dag, helt præcis som I måtte ønske.

 

Følg os:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
Norwegian Bokmål