©  Foto:

Holstebro Kirke

Fra tidlig middelalder har der ligget en kirke på dette sted i Holstebro.

I 1440 blev en rummelig stenkirke opført, hvor en ældre havde ligget, og frem til 1905 var den kirke for Holstebro by.

Da blev det imidlertid besluttet at nedrive den gamle kirke for at give plads for en større, og denne blev indviet i 1907.

En del af inventaret fra den gamle kirke blev flyttet med over i den nye, blandt andet den sjældne og seværdige nederlandske Mariatavle fra begydelsen af 1500-tallet.

Af nyere islæt kan nævnes Lystræet, hvor andagtssøgende kan tænde et lys, Arne Haugen Sørensens "Abrahams prøvelse", samt et krucifiks af Niels Helledie.

Kirken har et Frobenius-orgel fra 1957/1982 på 45 stemmer og et klokkespil med 48 klokker.

I vejbelægningen øst for kirkens korsarm markerer mindepladen "Den Gamle Kirke" det sted, hvor middelalderens alter stod. Pladen er af svensk granit og udført af Erik Heide i 2007.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Norwegian Bokmål