VisitNordvestkysten

DGI Huset Aabybro

DGI huset er beliggende i Aabybro centrum ved siden af skolen. DGI huset tilbyder fri træning, hold, svømning m.m.

DGI Huset Aabybro
Sport og aktiviteter
Bilde: VisitJammerbugten

DGI Huset i Aabybro blev grundigt renoveret i 2013/14 og er i dag et moderne fritidskompleks og mødested for både børn og voksne – i hverdagen og i ferien.

De store vinduespartier gør huset lyst og indbydende, og huset er udstyret med anlæg, der udnytter solenergi. Her er mulighed for sport, motion, kultur, fester, events og konferencer samt et varieret udbud af aktiviteter for forskellige aldersgrupper.

DGI Huset Aabybro er et hus fyldt med muligheder. Du kan træne i motionscenteret eller deltage på forskellige hold i sal, vand eller på indoor cycling. Familien kan nyde det 34 grader varme bassin med massagedyser eller tage en tur i saunaen. Efter træningen kan I besøge DGI Caféen, hvor der blandt andet serveres smoothies, salater og dagens ret.

Familien kan også leje en badmintonbane eller en hel hal til et større arrangement. I ferierne vil der som udgangspunkt være aktiviteter for både børn og voksne. Der er gratis wi-fi i hele DGI Huset, og DGI Strædet er indrettet med indendørs legeredskaber.

Vi vil gøre en forskel for DGI Huset Aabybros gæster 365 dage om året ved at tænke nyt og udvikle vores tilbud i takt med gæsternes behov. Vi vil bevæge, inspirere og skabe gode oplevelser for vores gæster.

DGI Badet

Svømmebassin på ca. 27 grader med en dybde på 1,2–1,4 meter.
Varmtvandsbassin på ca. 34 grader med massagedyser og en dybde på 1,2–1,4 meter.
Børnebassin på ca. 34 grader med en dybde på 0,2 meter.

Der er omklædningsrum, skabe og sauna ved både herre- og dameomklædningen.

Haller

Hal A er en idrætshal med tribuner, kommentatorboks, faste bander, måltavle og lydanlæg.

Hal B er en idrætshal med springgrav og lydanlæg.

Gymnastiksalen har ribber og lydanlæg.

Mødelokaler

I DGI Huset Aabybro findes mødelokaler til møder for 2–50 personer. Der er fem lyse møde- og aktivitetslokaler på mellem 23 og 122 m².

Motionscenter

Motionscenteret er indrettet i lyse lokaler fordelt på to etager. Her findes et bredt udvalg af styrketræningsmaskiner og kredsløbsmaskiner såsom løbebånd, cykler, stepmaskiner og crosstrainere. Derudover er der separate rum til vægttræning, indoor cycling og udstrækning.

Aktivitetslokaler

Lyse lokaler på 40–65 m² til blandt andet gymnastik, yoga, dans og andre holdaktiviteter.

Selskabs- og konferencelokaler

DGI Huset har selskabs- og konferencelokaler i forskellige størrelser til blandt andet barnedåb, konfirmation, julefrokost, møder og konferencer.

Ønsker du en fremvisning af faciliteterne eller en snak om menu og arrangement, kan du kontakte Mikkel på tlf. 23 39 22 24 eller mail mbk@dgi.dk.

DGI Caféen

Caféen har åbent alle hverdage kl. 8.00–20.00 og i weekenderne kl. 9.00–16.00. Caféen er indrettet med babystole, mikroovn til sutteflasker og fladskærms-tv.

Der tilbydes også mad ud af huset til fester og events. På hverdage serveres blandt andet salatbar, snacks og dagens ret. Hvis I planlægger at komme som en større gruppe, anbefales det at bestille på forhånd på tlf. 23 39 22 24.

Det er DGI Husets mission at være det naturlige valg

DGI Huset ønsker at være et naturligt valg for den enkelte, familier, virksomheder, foreninger og turister i Aabybro, når de vil dyrke idræt sammen eller hver for sig.

Huset ønsker også at danne ramme om forskellige former for fællesskab, arrangementer og socialt samvær samt være mødested for offentlige og private virksomheder og organisationer i forbindelse med dagsmøder, receptioner, konferencer og messer.

DGI Huset ønsker desuden at bidrage til fællesskabet i Aabybro og omegn sammen med områdets foreninger og erhvervsdrivende.

Les mer
Kontaktinformasjon
Faciliteter
  • Restaurant/Cafe

Få veibeskrivelse

Jens Møllers Vej 3

9440 Aabybro

Få veibeskrivelse
Loading map...

Sist oppdatert av:VisitNordvestkysten, Jammerbugteninfo@visitnordvestkysten.dk

Nysgjerrig på flere opplevelser?