Isbjerg i Nationalpark Thy

Naturen ved Nordvestkysten

Foto: Destination Nordvestkysten

Herude vestpå giver naturen både plads til aktivitet og fordybelse. Her får du både vindsus og bølgebrus, men også ro og stilhed. Træk vejret dybt ind og lad tankerne flyde med havets brusen.

Naturen inviterer dig til at stoppe op og trække vejret. Lidt dybere. Her er der plads til at være sammen og helt alene. Her finder du ro til tanker og drømme. Herude Vestpå. Langt fra alt. Kommer du tæt på det, der betyder mest.

Flere naturoplevelser ude vestpå

Bliv ét med naturen

Når man siger Nordvestjylland, tænker man automatisk også på den storslåede natur, som de fleste forelsker sig i med det samme: De brede strande med den vilde vestenvind, de høje klitter og klithedelandskabet, der bl.a. udgør en stor del af Nationalpark Thy. Og så er der selvfølgelig lyset og den høje himmel. 

Den bedste måde at opleve naturen heroppe på er som regel til fods eller på cykel. På den måde kan man mærke roen og opleve vidderne og den vilde natur. Et godt sted at starte er den 11 km lange vandrerute i Fosdalen, der sammen med Svinklovene ved Svinkløv er optaget i Den Danske Naturkanon som en af landets flotteste naturperler. Sammen med Husby Klitplantage ved Thorsminde rummer Fosdalen og Husby Klitplantage begge en Premiumweg-vandrerute. Ved Naturpark Nissum Fjord, som er en del af Geopark Vestjylland, finder du smukke udsigter og et veludviklet cykel- og vandresti-system.
Og så er Rubjerg Knude Fyr et must, ligesom fuglefjeldet ved Bulbjerg – og selvfølgelig Nationalpark Thy
Efterfølgende kan man slappe af med en dukkert eller en tur i sauna eller et vildmarksbad, som man bl.a. finder i Blokhus og ved Løkken.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Norwegian Bokmål