VisitNordvestkysten

SÆRUDSTILLING | Sophie Dupont - BREATHE

Holstebro Kunstmuseum og Sorø Kunstmuseum har i et tæt samarbejde på tværs af landet inviteret billedkunstner Sophie Dupont (DK, f. 1975) til at skabe en totalinstallation for hele familien. Resultatet er udstillingen BREATHE, hvor sansningen, fordybelsen og publikums aktive deltagelse er i centrum. Sophie Dupont har i de senere år især gjort sig bemærket som performancekunstner, men her udfolder hun sig i et anderledes format i sin hidtil største museumsudstilling.  BREATHE sætter fokus på luften – vores fælles kilde til liv, som vi deler gennem åndedrættet. Luften bærer både dufte og atmosfæriske fænomener som vind, regn og torden med sig. Og den kan bevæge os, både fysisk og psykisk. I dag er luften, ligesom mange andre jordiske elementer, politiseret. Forurenede storbyer, stigende pollental og luftbårne laboratorievirusser truer vores eksistens. Og i en tid med øget kropsbevidsthed, hvor vi i tiltagende grad isoleres bag skærme, og hvor menneskeligt nærvær reduceres til “kontakter” i et accelererende og “berøringsløst samfund” (Byung-Chul Han) styret af frygt for at fejle og for ikke at leve op til omverdenens forventninger, da bliver også åndedrættet politisk: Kan vi få lov til at trække vejret?    Frygt sætter sig i vores åndedræt, vi bliver stakåndede og får fornemmelsen af, at vejret sidder helt oppe i halsen. Luften når aldrig helt ned i kroppen, og vi mister følelsen af frihed og handlemuligheder. I Sophie Duponts kunstneriske praksis skaber åndedrættets levende rytme nye verdener. Verdener, der forbinder os – både med os selv og med hinanden. Hendes ønske er, at åndedrættet får et frisættende potentiale. Et slags mulighedsrum, hvor man erkender og begriber sig selv på anderledes vis, og hvor grænserne mellem det individuelle og det kollektive bliver mere flydende. Helt konkret består BREATHE af rumlige skulpturer, video og meditative duft- og lydinstallationer, hvor værkskiltenes ledsagende instruktioner skærper vores opmærksomhed på menneskets elementære sansninger. I den forstand antager udstillingens værker karakter af en slags øvelsesrækker. En vindanordning genererer følelsen af susende vind; en subtil duft aktiverer vores lugtesans; og mikrofonerne midt i rummet hænger ned fra loftet som en åben invitation til at give udtryk for din følelse gennem åndedrættet – hvad end den måtte være. I videoerne optræder en række performere, der gennemlever et følelsesregister, og hvis’ vejrtrækningsbevægelser i visse sekvenser forstærkes gennem videomanipulation ved hjælp af en visuel metode, der bygger på fysiologisk forskning.Læs mere...

Datoer og tider

14 AprilTirsdag
12:00 PM–04:00 PM
15 AprilOnsdag
12:00 PM–04:00 PM
16 AprilTorsdag
12:00 PM–04:00 PM
17 AprilFredag
12:00 PM–04:00 PM
18 AprilLørdag
12:00 PM–04:00 PM
19 AprilSøndag
12:00 PM–04:00 PM
21 AprilTirsdag
12:00 PM–04:00 PM
22 AprilOnsdag
12:00 PM–04:00 PM
23 AprilTorsdag
12:00 PM–04:00 PM
24 AprilFredag
12:00 PM–04:00 PM
25 AprilLørdag
12:00 PM–04:00 PM
26 AprilSøndag
12:00 PM–04:00 PM
28 AprilTirsdag
12:00 PM–04:00 PM
29 AprilOnsdag
12:00 PM–04:00 PM
30 AprilTorsdag
12:00 PM–04:00 PM

Priser

Voksne: 110 kr. / Pensionist og studerende: 80 kr. Børn og unge under 26 år samt medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner: Gratis0-110 DKK
Sophie Dupont - BREATHE
Holstebro, Vestjylland
Det sker
Bilde: Sofus Graae© Kunstneren

Få veibeskrivelse

Museumsvej 2A

7500 Holstebro

Loading map...
Les mer
Kontaktinformasjon

Sist oppdatert av::VisitNordvestkysten, Holstebroinfo@visitnordvestkysten.dk

Relaterte produkter