VisitNordvestkysten

FERNISERING | Anna Thommesen – Vævninger

Vær med når vi fejrer åbningen af særudstillingen: lørdag d. 26. september kl. 15:00. Museumsdirektør Anders Gaardboe Jensen byder velkommen, og åbningstalen holdes af Dorthe Aagesen, overinspektør og seniorforsker ved SMK – Statens Museum for Kunst. Der er fri entré og forfriskninger til arrangementet. Tilmelding er ikke nødvendig - så tag bare en ven under armen. Vi glæder os til at se jer!

Datoer og tider

26 SeptemberLørdag
03:00 PM–05:00 PM

Priser

Gratis entré i forbindelse med ferniseringen.Gratis
Anna Thommesen - Vævninger
Holstebro, Vestjylland
Det sker
Bilde: Ole Mortensen

Få veibeskrivelse

Museumsvej 2A

7500 Holstebro

Få veibeskrivelse
Loading map...

Anna Thommesens livsværk løftes frem i lyset - i den hidtil største udstilling om kunstneren.

Den anmelderroste Anna Thommesen - Vævninger er nu rejst fra Statens Museum for Kunst i København til Holstebro Kunstmuseum.

Udstillingen kaster nyt lys over Anna Thommesens livslange arbejde og præsenterer over 40 håndvævede billedtæpper samt de prestigefulde udsmykningsopgaver, som hun skabte til både private hjem, kunstsamlinger og betydningsfulde offentlige rum som eksempelvis Roskilde Domkirke og Landstingssalen på Christiansborg. Billedtæpperne blev skabt med afsæt i ældgamle håndvævningsteknikker og egen indfarvning af garner, og i en lang periode indsamlede hun selv planter til farverne. Derudover vises minutiøse mønstertegninger, maleriske akvarelskitser og originale farveprøver, der giver et unikt indblik i hendes kunstneriske proces.

Anna Thommesen var autodidakt og startede først som maler, før hun i 1940-erne for alvor valgte vævningen som medie. Et valg der formentlig har haft betydning for, at hun befandt sig et sted mellem kunsthåndværk og billedkunst, og derfor var svær at kategorisere. Udstillingen giver et indblik i hendes liv som kvindelig kunstner og den uafhængige position, hun indtog, i en tid hvor stærke modernistiske bevægelser dominerede både i kunst og design. Anna Thommesen insisterede på sit eget personlige udtryk, uden for programmer eller dogmer, men med naturen, som et særligt omdrejningspunkt.

Hun løftede vævemediet stærkt ind i den moderne kunst, og i dag taler hendes værker direkte ind i samtidskunstens store interesse for tekstile medier. Også blandt befolkningen er interessen for tekstil og håndarbejde stor. Det taktile, det langsomme og det kreative er noget flere og flere dyrker for at skabe ro og fordybelse i en travl hverdag.

Anna Thommesen – Vævninger er udviklet i samarbejde med Statens Museum for Kunst, hvor den blev vist i perioden d. 7. februar - 16. august 2026.

Les mer
Kontaktinformasjon

Sist oppdatert av:VisitNordvestkysten, Holstebroinfo@visitnordvestkysten.dk

Nysgjerrig på flere opplevelser?